Gode ben – mad fra Valhal

Gode ben er ikke kun noget for udvalgsmedlemmer, politikere og deres livlæger. Altså doktorerne – spindoktorerne. Det er heller ikke kun noget, en løber eller cykelrytter gerne vil have. Nej, det er en gammeldags, langsom efterårsret. En ret, der falder på det helt rigtige sted efter en lang dag ude.

Billede4

Store gnaveben, med kartofler til  – og sovs. Rigtig brun skysovs, som mange siger, er det allerbedste ved gode ben.

Vores ‘gode gris’ fra i år har optaget meget fryserplads til ben alene. Store ben med en del kød på og ikke særligt meget fedt. Nu er der ikke lang tid til årets slagtning her på gården, og der bliver brug for pladsen i fryseren til oksekød. De gode ben var derfor et oplagt valg til aftensmad i weekenden.

Billede1

Man skal bruge:

Stegeben – nøgleben har mest reelt kød – ribben mest fedt – så mange, der kan være i ens stegegryde.
Smør til bruning
Vand
4-5 laurbærblade
Salt og peber
Meljævning af mel og vand og en dråbe sovsekulør

Brun benene så godt, du kan. Det er ikke let at få brunet hele vejen rundt, for benene buer jo både her og der og kan ikke ligge fladt. Derfor bare: så godt du kan.

Drys dem med salt og peber, put dem i en stegegryde og dæk dem næsten med vand. Tilsæt laurbærblade – en fire, fem stykker.

Bring i kog og skum af – ligesom til suppe. Lad benene simre, til kødet er mørt. Det tager et par timer.

Billede2

Tag benene op og hold dem varme, og kog stegeskyen lidt ind. Skum fedtet af, smag til med salt og peber og jævn med meljævning. Brug bare en dråbe kulør, hvis sovsen ikke er brun nok. For brun skal den være, ellers er det jo ikke brun sovs, vel? Husk, at sovs jævnet med meljævning skal koge i mindst 3 minutter for ikke at smage af meljævning.

Nu er det op til dig selv, om du vil gnave med glinsende fingre og hage, en hel køkkenrulle på bordet plus skylleskåle – som vikingerne og guder og aser i Valhal – eller om du vil bruge kniv og gaffel. Det kan faktisk godt lade sig gøre, og jeg foretrækker det. Men der er mere begivenhed over gnavningen. Mere drama.

Obligatorisk tilbehør er kartofler eller kartoffelmos – og asier.  Men man kan jo selv vælge det tilbehør, man har lyst til. Coleslaw og/eller bagte rodfrugter passer fortrinligt til benene. Det vil jeg lave næste gang, jeg laver gode ben, og det bliver snart. Der skal frigives mere fryserplads.

Men denne gang var det dogme-ben. Tilbehøret skåret ned til det mest basale med grøntsager i form af syltede asier. Det gode grisekød fra den fritgående fik lov at spille hovedrollen helt uden forstyrrende co-stars. Valhal revisited.

Billede3

Husk et tomt fad på bordet til de gnavede ben. De fylder meget, og ét ben er sjældent nok. Sådan har de det også – politikerne altså – og for den sags skyld også løberne og cykelrytterne.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

2 kommentarer til “Gode ben – mad fra Valhal”

  1. Som min onkel Ejnar sagde til min mor under middagen, “Anna, det her smager himmelsk – jeg kunne sagtens nøjes med sovs og kartofler!” Desværre kan man ikke lave sådan en lækker sovs uden de gode ben 🙂
    I min familie har vi aldrig været til “drama” under middagen, så vi har altid kun brugt kniv og gaffel, når kødet sad på benene. Og det har også kun været de gange, vi måtte lægge benene op på en tallerken – ellers skulle de blive under bordet 🙂

    Like

    1. Hehe – jeg morede mig også lidt over alle de henvisninger til ben i gryden, på tallerkenen og på fadet. Måske skulle man skrive om grisetæer en gang – læg tæerne i en gryde og kog dem grundigt? Avs 😀

      Like

Der er lukket for kommentarer.