Sommermad kræver basilikum – masser af basilikum

Sommermad kræver basilikum. Masser af basilikum. Til salaten, til pesto, til sandwich og til tomatmadder.

Billede1

En potte eller to fra supermarkedet kan give basilikum nok til hele sommeren.

Gennemvæd pottemulden og tag klumpen ud af potten. Skil de små planter fra hinanden og plant dem enkeltvis med ca. 10 cm mellem planterne i en plantesæk eller i større potter i drivhuset. Potter i vindueskarmen dur også – eller ude i jorden i haven, hvis du har et sted, der er solrigt, beskyttet for vind og vejr – og dræbersnegle. Dræbersnegle er vilde med basilikum. De er i det hele taget vilde med alt det, vi ikke synes, de skal være vilde med.

Vand godt, til de får fat. Derefter begynder de bare at vokse, nu hvor de har fået jord nok. Bladene bliver mindst dobbelt så store, som i de klemte rødders små potter.

Billede4

Pluk topskuddene – det får planten til at forgrene sig, så der kommer endnu flere topskud at plukke. Resultatet er masser af basilikum – masser af dejlige retter med basilikum – og en duft så skøn, når man går forbi planterne.

Billede2

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “Sommermad kræver basilikum – masser af basilikum”

  1. Hejsa Karen,
    Tror jeg vil prøve dit gode råd for jeg har ikke haft held med at holde basilikum – måske jeg skulle prøve i mit køkkenvindue for ude på altanen går det bestemt ikke 😉
    God onsdag i det jyske 🙂
    /Annemette

    Like

  2. Nøj hvor der det nogle smukke krydderurter du har – ja, så er min vinduesfarm jo ingenting. Rigtig god weekend til dig Karen.

    Like

    1. Tak i lige måde, Marian. Der er jo forskel på det areal, man har til rådighed. Det vigtigste er da, at man gør noget ud af det – og det gør du jo også i din minifarm, der er rigtig sød.

      Like

Der er lukket for kommentarer.