Før det voldsomme tordenvejr væltede ind over os og ruskede de blomstrende syrener og kastanjer, var det varmt, og solen skinnede. Bierne summede i blomsterne, fuglene sang, kalvene legede galopleg på marken, og hunden og jeg gik havetur. Lutter idyl. Om end en smule varmt for en hund.
Vi nåede at se, at nu blomstrer den hvide løjtnanthjerte også, og at bonderoserne står på spring.
Men som i uhyggelige film kom der pludselig et langtrukkent vindstød – med lyd. Vi kiggede bagud i den retning, vinden kom fra – og så, himlen bag os var sort. Lillasort.
De sorte skyer var ved at sluge os, og vi fløj ind i køkkenet, hvor det på ingen tid blev buldermørkt. Og så brød det løs. Lyn og torden, hamrende regn mod ruder. Ruskende vind i de store træer. Det var så voldsomt, at den modige jagthund blev knapt så modig og sprang op for at sidde på skødet. En skødehund på 20 kilo lander tungt og fylder en del, skulle jeg hilse og sige. Men der blev vi siddende og passede på hinanden, til det hele drev over et kvarter senere.
Så kom lyset igen, det dryppede fra træer og buske, solsorten begyndte igen at synge, og stæren gik igen i gang med at fodre sine store, sultne unger. Se det grådige næb, der stikker op inde i kassens hul.
En sommerstorm. Kort og dramatisk. Heldigvis kort. Sådan et uvejr er mere voldsomt, når man bor, hvor der både er vidt udsyn og store træer. Blæsten tuder, træerne svajer faretruende, og vinden pisker regnen ind gennem ådalen.
Heldigvis ser det ud til at blive en dejlig weekend.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det fremgik ikke tydeligt – men jeg er faktisk god til at stave; det var fingrene, der ikke var på plads 🙂
LikeLike
Sådan går det let 🙂
LikeLike
I Københavnstrup slår man paraplyen op, når det begynder at regne, og slår den ned, når det holder op – og det var så det regnvejr (tror de). For de går glip af det allerbedste – det bagefter – den rene duftende luft, de glade, travle og syngende fugle. Det er altså et almindeligt regnvejr, jer mener. Den slags, jeg har haft på det seneste, har banket blomster af mine mange rhododendon og andre planter – og kommer det for tit, vil min store bøg snart se slidt ud, og det fyger med hanblomster. Nu tager jeg over og giver Zebastian det fineste hjemmesyede sengetøj med spiderman og skal sove mindst én nat sammen med tvillingesøster Emma (5 år), for det har hun som et stort ønske. Er der noget at sige til, at vi gælder os alle helt vildt meget … Selv hunden bliver glad for at se mig!
LikeLike
🙂
LikeLike
Nårhhh…………..en GLAD hund, kan man se i øjnene @-}—
LikeLike
Hun er den gladeste hund, jeg nogensinde har kendt – og kærligste – og – det siger jo sig selv – den allerdygtigste 😀
LikeLike