Middagsgæster

Middagsgæster er måske en underdrivelse. For det er også morgenmadsgæster, frokostgæster og indimellem gæster. De spiser hele tiden. Og der er mange af dem.

Det kan være svært at følge med – de spiser os ud af huset.

Både de små skovspurve og alle mejserne.

Her en spætmejse med næbbet fuldt. Han har sådan en banditmaske fra det vilde vesten over øjnene – men vi genkender ham alligevel.

Hele dagen går med at spise. Korn for korn tømmes huset, og på jorden ligger der kun frøskaller tilbage, når det mørkner – og det gør det nu senere og senere.

Fuglene myldrer fra huset og ned på jorden, og ved den mindste lyd flyver de op igen med tusind små blafrende vingeslag. Man kan høre det helt inde i køkkenet.

Men selvfølgelig skal de spise, de små. En musvit kan dø af sult på 18 timer. Og det kan vi jo ikke have. Til sommer kvitterer de så rigeligt ved at fange millioner af myggelarver og stankelbenslarver til deres unger. De unger, der næste vinter vil være dem, der sidder på jorden, myldrer op i huset, flyver op i buskene og tilbage igen.

Køerne ligger adstadigt og tygger drøv. De undrer sig vist over, hvad al den flaksen skal til for.

Det sete afhænger af øjnene, der ser.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard