Peberrodssovs til kogt oksebryst

Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundreder af år.  Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.

Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Lidt grønt skulle der også til, og det blev kogte porrer, for porrer er også en gammel urt, der har været dyrket her i landet siden middelalderen. En af de praktiske, der kan stå ude, til man skal bruge den, ligesom grønkål og peberrod. Peberrod kan man grave op, så længe jorden ikke er stivfrossen.

Sidst jeg kogte suppe på oksebryst,

kom et par af de pæneste og mest reelle stykker kød kogt kød i fryseren til en vintermiddag en anden gang. Småpilleriet – trevlekød og den slags kom i hundemaden og fik fem kokkehuer fra hunden.

Selvom man skulle tro, at al smag fra kødet var kogt ud i suppen efter fire timer, smager kødet stadig rigtig godt om ikke af så meget, og det er så mørt, som det kan blive. Peberrodssauce passer perfekt til.

Til en god portion sovs skal man bruge:
1 spsk smør
1 spsk mel
3 dl af den suppe, kødet er kogt i
1 dl mælk – eller fløde blandet med vand
Salt
Lidt sukker – meget lidt
Masser af fintrevet, frisk peberrod

Lav en opbagning af smør og mel og spæd til med suppen – lad det koge godt igennem. Tilsæt mælk/fløde, lad det koge igennem og smag til med salt, sukker og peberrod. Når peberroden er tilsat må sovsen endelig ikke koge mere. Det tager al smagen fra peberroden.

Peberrod, nordens chili, giver et frisk spark og – hvis der er nok – luft i næsen og tårer i øjnene. Som lægeurt er peberrod fyldt med c-vitaminer – og den er desinficerende, mugdræbende og konserverende.

I haven bliver peberrod bliver til en kæmpeplante. Den blomstrer tidligt, og blomsterne er både kønne og duftende. Men pas på små rodstykker – de bliver til nye planter på et splitsekund, og pludselig har man peberrod i hele haven. Hold også fræseren langt fra planten – den virker som en formeringsaccelerator.  Men bortset fra det med ukrudtsproblemet er der ikke nogetsomhelst ondt at sige om den rivstærke rod.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard