Godt Nytår og brunch med pandekager

Nytårsaftensdag startede med brunch. Brunch med bacon, tomater, røræg – og pandekager. De små, tykke amerikanske pandekager, der er så glimrende en undskyldning for at spise ahornsirup.

Billede1

De små brunchpandekager er meget lette at lave. Du skal bare bruge:
150 g mel
2,5 dl mælk
1 æg
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme
1 spsk sukker

Bland de tørre ting og rør mælk og æg i. Rør til dejen er glat, lad den stå lidt og trække og steg så små pandekager – der kan være 4 ad gangen på en stor pande. De er klar til at vende, når der kommer små bobler i dejen på panden.

Og i dag er der kun tilbage at sige: Rigtig godt og lykkebringende Nyt År – måtte alt være godt, intet gå galt og alle være glade.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

3 thoughts on “Godt Nytår og brunch med pandekager”

  1. Sikke et offer I måtte bringe. Hos min dejlige gamle læge sagde jeg engang, “Den, der sover, synder ikke!” “Kender du ikke fortsættelsen”, spurgte han. Nej, der gjorde jeg ikke; jeg troede ikke, der var mere. MEN det gjorde han, og det gør jeres kat – “derfor er det synd at sove”! Det var kattens …

    Like

    1. Jeg kendte ikke fortsættelsen – det gør jeg nu – tak 😀 Den var rigtig god. Og rent apropos katten, så er det svært at fange ham i et vågent øjeblik for tiden – det er nu, han sover for hele året – vel omkring 18 timer i døgnet.

      Like

Der er lukket for kommentarer.