Dommedag i sigte

Det er lige gået op for mig, at jorden forventes at gå under den 21. december.

Billede4

Tre dage før jul. Derfor behøver vi ikke købe julegaver i år. Vi springer simpethen Toys-R-Us over – og Storcenter Nord – og hele resten af den voldsomme trængsel og alarm. YES!!! I stedet kan vi hygge os, så længe det varer, og det vil så hermed være planen for resten af klodens og vores levetid.

Billede3

Når man sådan står overfor jordens undergang, bør man jo gøre status. Var der noget, det ærgrede dig, at du ikke nåede? Eller noget, du lod være med, som du egentlig gerne ville have gjort? Hvad var det bedste, du fik ud af den del af jordens levetid, du fik lov at være med? Nogle vil nok lave lister og forsøge at råde bod på det – og i sidste øjeblik forsøge at gøre et uudsletteligt indtryk på en udslettelig verden.

Billede2

Jeg tror bare, jeg bager nogle småkager – eller laver nogle flere af de der mandler med chokolade og lakridsovertræk, som Louisa Lorang har den gode opskrift på. For hvis jorden går under, kan man jo ikke nå at tage på af dem, vel?

Og så er der lige det – jeg har hørt, det bringer uheld at være overtroisk.

Billede1

God fredag – godt det var i går, det var den trettende.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Dommedag i sigte”

  1. Sikke et dejligt billede af din søde hund – den er da ikke til at stå for. Heldigvis har vi nogle dage endnu til at glæde os over alt det, der kan varme vore hjerter …

    Like

    1. 🙂 Ja, Christie er en hjerteknuser – mors dygtige puttehund og køkkrnhjælper og fars dygtige jagthund. Og – pssst – sig det ikke til de dommedagsglade, men jeg tror, der er mange gode dage endnu.

      Like

      1. Ja heldigvis er vi da ikke så dommedagsforskrækkede at vi tager livet af os selv,som nogle fjolser ovre i Kamerika,Guds eget Land.vi nyder det så længe det varer og så er den bare ikke længere.en Go`Lørdagsdag og Go´Weekend til hele Bondegaarden.

        Like

  2. Yep så kan vi sætte Apocalypse now på DVD´eren,og guffe Lakrids/Chokomandler sålænge.
    Go`Fredagsdag.

    Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: