En kold nat

I nat var det rigtig koldt – minus 14 inde i haven. Her til morgen er der kommet skyer ind, og temperaturen er steget til hele minus 7. Den smukke sne, der kom i søndags, ligger stadig tykt på jorden, selvom vinden har blæst det meste ned fra de tynde grene.

Billede4

Der er hvidt, hvidt, hvidt over hele marken – undtagen i de huller, hvor haren har gravet ned til det frosne græs – og  der hvor den har tisset. Den tisser orange. Det ville jeg aldrig have vidst, hvis det ikke var for sneen, og nu ved I det også.

Man kan se, når man går morgen- og aftentur med hunden. Det knaser sprødt under fødderne, og der er millioner af stjerner. Frosten giver de smukkeste solopgange – og solnedgange.

Billede5

Der er altså ikke rigtig basis for en vinterdepression.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “En kold nat”

  1. Go Morgen i det Jydske.Når man ser alt det smukke sådan et vinterlandskab har at byde på,er det svært at forestille sig at mennesker bukker under for en depression,bare fordi det ikke er lyst i så mange timer.En go Onsdagsdag til Bondekonen og hendes Jægermand.

    Like

    1. Tak i lige måde derovre i på den lille ø 🙂 Det er nok altid svært at forestille sig noget, man ikke selv lider af – men det er jo så også bevist, at sne er en god kur mod vinterdepression for dem, der har det. Og i dag er virkelig en meget smuk dag. Der er rimtåge på vej ind, hunden er jeg er på vej ud, og så er det tid til arbejde.

      Like

Der er lukket for kommentarer.