Så begynder julerierne

Julen er en både hedensk og kristen højtid. Hos os er der ingen religionskrig. Her lever den gamle solhvervsfest fint sammen med engle og det lille jesusbarn. I aften skal den store kasse med julepynt ned fra loftet, og julerierne begynder.

Det er ikke den sjoveste del, der kommer først. Det er lidt ligesom, når man skal male, hvor man skal starte med at dække af og tape til, før  man kommer til det egentlige. Der skal ryddes op og gøres rent – hylder og borde skal ryddes for hverdagens pynt, så der bliver plads til julens.

Jeg har tyvstartet lidt (ikke på rengøringen, men på pynten).  I det sidste nummer af Isabellas var der anvisning på, hvordan man laver de sødeste kranse af snoet bonsaitråd, som man banker og former. Det skulle prøves med det samme, og det var ikke spor svært. Heller ikke sløjferne, som man vel at mærke skal forme, før man banker dem flade.

Jeg vil prøve med lidt mere metalpynt – se bare de fine engle, man kan lave af metaltråd og perler her. Merete Pedersen har været så sød at lægge omhyggelige anvisninger på nettet.

Ellers handler det om dekorationerne. Kranse, der symboliserer årets cyklus – og livets. Dekorationer med lys og uden lys, fyldt med grønt fra have og hegn: buksbom, cypres, kristtorn – kun meget lidt gran indtil selve julen – kogler fra gran, fyr, lærk og el, tørrede rosenknopper og andre tørrede ting fra haven. Og selvfølgelig lidt guld hist og her. For der skal jo være lidt ‘guld, røgelse og myrra skær’ over julen. Hjerter og stjerner. Mange hjerter. Og pynt, der er samlet og lavet igennem årene.

Billede1

Juletræet på besøg
Hilser os fra eg og bøg
Med besked derude fra
At det lysner dag for dag
Og at solen fra sit skjul
Ønsker os en glæd’li’ jul.

I drivhuset har jeg et lille nærlager af naturmaterialer. De holder sig bedre der end inde, og man kan alligevel finde dem, selvom det er mørkt derude. For det varer jo alligevel en rum tid, før det lysner dag for dag.

God sidste dag i november – i morgen er de’ sørme, de’ sandt, december.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

6 kommentarer til “Så begynder julerierne”

  1. Sikke nogle søde engle, man kan lave selv. Husk, man skal være tidligt ude for selv at få nogle grene med røde kristtjørnebær (og gemme dem på et koldt sted); på én time blev et kæmpe træ her totalt plyndret af fuglene. Det mest ærgerlige var dog, at jeg ikke fik overværet deres smovsen og kvidren. Det er ligesom med ribsene, jeg vil gerne dele, men det vil fuglene ikke. Solsortene synes at mene, at jeg kan nøjes med det nederste bær, de har brugt til at sidde på.

    Like

    1. Forleden kom en hær af sjaggere forbi hegnet, så der er ikke et eneste bær tibage. Det må blive kristtorn uden bær – men med lidt lim og lidt sølvglimmer som frost skal det nu nok blive fint alligevel.
      Fasanerne har taget snebærrene, egernet har taget nødderne, sjaggerne resten af bærrene – og æblerne, men det er skønt at overvære. Ikke mindst det lille vimse egern, der løber rundt og graver nødder ned i græsplænen 😀

      Like

Der er lukket for kommentarer.