På vej ud med morgenmad til Klappekalven Heldig (Som i parantes bemærket er noget mudret for tiden. Men ok, hvor er der ikke mudder for tiden?)
hørte hunden og jeg skud. Der var jagt i naboskoven. Men gæt, hvor alle fasanerne var løbet hen?
Jeps. De spankulerede rundt inde på vores græsmark med deres bevisligt sure tæer.
Hunden fik hurtigt fært af dem, men den havde ikke fået øje på dem – endnu. Det lykkedes at aflede dens opmærksomhed, mens den stadig havde snuden i sporet, og vi drejede en anden vej.
De kønne stykker fjerkræ var reddet i denne omgang.
Det er jo begrænset, hvor mange fasaner, der kan være i et område, hvis de ikke skal slås om territoriet, så fjerene flyver – og et eller andet sted har jeg da vist også en opskrift på fasan med alskens lækkert tilbehør? Så lad dem bare blive indenfor vores matrikler til næste gang, hvor Bondemanden bliver til Jægersmand og går hegnsjagt med hunden. Men den dag er de såmænd nok rendt over til naboen…
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det mest pudsige var nok hendes væmmelse – troede hun mon at kalven til hendes kalvekoteletter var selvdød … Hun fik mig til at tænke på den lille pige, der ikke ville have mælk, der kom ud af koens patter – kun fra et karton. Anskuelighedsundervisning er ved at være tiltrængt, synes jeg.
LikeLike
Når nu fasanen selv var ude om det … På en tur til Sønderborg gik en fasan lige durk ud i min bil; den fløj over køleren og havnede i vejsiden. Heldigvis kunne jeg stoppe og samle den op. Ved slagteren købte jeg tynde skiver spæk til at bardere den med. En kvindelig kunde var ved at besvime af væmmelse, da hun hørte om det passerede, og at jeg havde tænkt mig at plukke og stege fuglen. Lækker aftensmad i to dage og helt uden hagl denne gang!
LikeLike
Det ville da have været værre, hvis du ikke havde brugt fuglen til noget – undgå madspild 😉
LikeLike